Adskillige unge danskere har taget sig af dage efter at have besøgt en hjemmeside, der gav opskrifter på selvmord. Disse selvmord og de stærkt stigende antal selvmordsforsøg blandt unge får nu SF og De Radikale til at stille beslutningsforslag om et forbud mod hjemmesider, der tilskynder til selvmord og giver opskrifter. Det skriver JydskeVestkysten søndag. »Det er noget svineri, at der sidder mennesker og spekulerer i det her. Den slags hjemmesider har gjort det nemt og tillokkende for unge mennesker med ondt i livet at gøre en ende på det«, siger Elsebeth Gerner Nielsen (R). Internationalt samarbejde Med forslaget vil politikerne gerne bane vej for et internationalt samarbejde i stil med det, der med succes er skabt omkring børneporno. I Frankrig er selvmordshjemmesider forbudt, og i Norge arbejdes der for et forbud. Det er derfor politikernes håb, at der ved en international konference om selvmord i København i august kan sættes en international dagsorden med et bredt forbud. Ordfører Helge Adam Møller fra De Konservative siger, at han personligt er tilhænger af, at voksne mennesker ved deres fulde fem skal have lov at gøre en ende på livet. Men han medgiver, at unge ofte handler i affekt. »Så hvis der kan gennemføres et forbud, der har en reel effekt overfor de unge, vil jeg se positivt på det«, siger han. Line Barfod, retsordfører for Enhedslisten, vil også se på forslaget. »Men jeg tror mere på en øget indsats for at give de unge mere selvværd. Der findes jo også film og bøger om selvmord«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























