Færøernes nye opposition bryder sig ikke om den politik det nye landsstyre vil føre. Lederen af Republikanerne - Høgni Hoydal, der tidligere blandt andet har været selvstyreminsiter - kalder den nye landsstyrekoaliton en »sambandskoalition« og hentyder her til, at den i sin selvstyrepolitik flytter sig alt for lidt fra Danmark. Hoydal bruger vendingen »en tynd suppe med højrevendte boller« om det nedfældede regeringsgrundlag. Danmark nævnes i regeringsgrundlag Særlig finder han det svært at acceptere, at Færøerne og Danmark for første gang nogensinde i et færøsk regeringsgrundlag nævnes som en rigsenhed. »Der er ingen fremskridt, når det gælder selvstyrekursen. De sagsområder, som den nye koalition agter at overtage fra Danmark, er alle i støbeskeen i forvejen«, siger Høgni Hoydal til de færøske medier. Lagtinget samles i dag for første gang siden valget. Samtidig præsenteres de personer, der skal varetage posterne som landsstyremænd (ministre). Færøernes nye lagmand (statsminister) bliver Socialdemokratiets formand og tidl. folketingsmedlem Joannes Eidesgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























