Det er i orden at diskriminere, hvis det sker i en god sags tjeneste. Det mener integrationsminister Bertel Haarder (V). Baggrunden er en sag om Dannerhuset og Kvindehjemmet i København, der begge huser voldsramte kvinder. Fire ud af fem beboere har indvandrerbaggrund. Kvinders sikkerhed i første række Hjemmene bestiller altid danske taxachauffører af frygt for, at der kommer en taxachauffør med udenlandsk baggrund, som har et personligt forhold til en af kvinderne på hjemmet - eventuelt hendes mand. De ansatte på hjemmene er bange for, at en vred chauffør kunne finde på at trænge ind i hjemmet og overfalde den pågældende. Kvindernes sikkerhed kommer i første række, lyder argumentet. Integrationsministeren mener, at denne praksis er i orden, fordi hensigten er at beskytte beboerne mod overfald. Haarder: Boykot »hvidt« taxaselskab Haarder har tidligere langet hårdt ud efter taxaselskabet Odense Mini Taxi i Odense, der udelukkende ansætter hvide chauffører. Ministeren har opfordret kunder til at boykotte selskabet. Med kvindehjemmene forholder det sig anderledes. I et svar til Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup skriver ministeren: »Ulovlig forskelsbehandling er forskelsbehandling, som er begrundet i hensyn, som ikke lovligt må varetages. Der kan imidlertid i nogle situationer foreligge særlige hensyn, som bevirker, at en forskelsbehandling, der ellers ville være ulovlig, bliver lovlig i det pågældende tilfælde«, lyder argumentet fra Bertel Haarder. De særlige hensyn, Haarder henviser til, er eksempelvis hensynet til de voldsramte kvinder i Dannerhuset og på Kvindehjemmet. Skaarup har på den baggrund spurgt ministeren, om det er i orden at diskriminere, hvis det sker i en god sags tjeneste. Dertil oplyser Haarder, at han »kan besvare spørgsmålet bekræftende«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























