Holger K. Nielsen er vred på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og kræver en undskyldning. SF's formand mener, at Fogh fuskede med citaterne under tirsdagens debat i Folketinget om grundlaget for den danske deltagelse i krigen mod Irak. Det skriver Ritzau. Anders Fogh Rasmussen afviste i Folketingets spørgetid, at der er behov for en dansk undersøgelse af grundlaget for at gå i krig med Irak, fordi den danske beslutning byggede på åbne kilder. Holger K. Nielsen skriver brev til Fogh I den forbindelse sagde statsministeren, at han ikke var den eneste, der før krigen troede, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben. Han citerede SF's formand for 19. marts 2003 at have sagt, at »det handler om, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben«. Den udmelding har fået Holger K. Nielsen op af stolen. Han har skrevet et brev til statsministeren og krævet en undskyldning. SF-formanden peger på, at han kom med bemærkningen med direkte henvisning til resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd. Udsagnet var ikke hans egen vurdering. Kræver undskyldning Derfor kalder Holger K. Nielsen Foghs udmelding for »groft fordrejende og manipulatorisk«. »Jeg går ud fra, at du er enig med mig i, at den form for manipulation og fordrejninger ikke hører hjemme i den politiske debat, og jeg ser frem til at få din undskyldning for de faldne bemærkninger«, skriver SF's formand i brevet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























