Krav om hård straf for busfup

Vognmænd skal straffes betydeligt hårdere, når de overtræder reglerne for langtursbusser. Det kræver flere politiske partier og buschaufførernes fagforbund. Gruppeformand Orla Petersen fra Specialarbejderforbundets (SiD) transport- og servicegruppe mener, at nogle overtrædelser er så alvorlige, at vognmanden ikke skal have lov til at fortsætte som vognmand. »Hvis en vognmand ansætter en chauffør, der ikke har det rette kørekort, så skal vognmanden have frataget sin kørselstilladelse. Man kan ikke lade en mand uden buskørekort have ansvaret for en bus med 40 eller 60 passagerer«, siger Orla Petersen. Han lægger dermed op til at øge straffen betydeligt i forhold til de 1.000 kroner, det koster i dag, hvis en vognmand bruger ukvalificerede chauffører eller ikke overholder reglerne for, hvor lang tid de må køre. Reaktionen kommer efter den seneste ulykke i Tyskland, hvor tre omkom, efter at bussen formentlig havde overtrådt køre- og hviletidsbestemmelserne. Syv taget i weekenden Politiet har netop fanget syv chauffører uden den rette uddannelse. De seneste tre år har mere end hver tiende bus, der er blevet kontrolleret ved razziaer, ikke overholdt køre- og hviletidsbestemmelserne. Derfor mener også chefpolitiinspektør Mogens Wilbert fra Rigspolitiets Færdselsafdeling, at en større bøde ville hjælpe på problemet. »Der er da noget, der tyder på, at der for nogen er tale om en kalkuleret risiko«, siger chefpolitiinspektøren. Flertal for stramning Det har fået flere politikere i Folketinget til at reagere. Et flertal kræver hårdere straf for vognmænd, der ikke overholder reglerne. I Socialdemokratiet ser de lige så hårdt på vognmændenes ugerninger som SiD. »Vi mener, vognmanden skal miste sin bevilling. For det første er vognmanden forpligtet til at vide, hvem der sidder bag rettet. For det andet er overtrædelsen usædvanlig grov, fordi chaufføren har ansvaret for 60 passagerer«, siger retsordfører Morten Bødskov (S). V: Bøder er latterlige Venstres retsordfører Karsten Nonbo mener, det skriger til himlen, at det kun koster 1.000 kroner for en vognmand at have en chauffør uden buskørekort, mens det for eksempel koster 500 at køre uden sele i en personbil. Mere usikkert er det om bevillingen skal ryge. »Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om konsekvensen skal være, at vognmændene skal have inddraget deres bevilling, eller om det bliver en større bøde«, siger Karsten Nonbo, der inden længe vil tage sagen op i Folketinget. Det Radikale Venstre opfordrer til, at politiet skal udføre flere stikprøver på busserne, når de kører sydpå. Tre klip til vognmænd »Jeg synes, det er noget svineri, hvis man ikke tager sikkerheden alvorligt, og derfor skal der være en straf, der kan mærkes«, siger de radikales retsordfører Martin Lidegaard. Han mener dog ikke, vognmanden skal sættes fra bestillingen første gang, han sætter en uuddannet chauffør bag rettet. »Man kunne jo overveje en slags klippekort til vognmændene, så de mistede bevillingen efter for eksempel tre overtrædelser«, siger Lidegaard. Han minder samtidigt om, at bustrafik stadig er væsentlig mere sikkert end at køre i egen bil. Espersen: Uacceptabelt Også justitsminister Lene Espersen (K) er enig i, at straffen skal falde hårdere. Derfor har hun bedt Rigsadvokaten vurdere, om der er behov for opstramninger. »Det er helt uacceptabelt, at visse vognmænd og chauffører tilsyneladende spekulerer i at omgå reglerne«, siger justitsministeren i et skriftligt svar til Politiken. Direktøren for Danske Busvognmænd Steen Bundgaard har ingen kommentarer til, om straffen skal være hårdere, end den er nu.