Kvinder dropper hormoner

Lyt til artiklen

Risikoen for brystkræft og blodpropper har fået mange danske kvinder til at droppe de hormoner, der engang blev betragtet som noget nær et vidundermiddel mod overgangsalderens plager. Salget dalet 21 procent Siden sommeren 2002, hvor forbruget toppede, er salget dalet 21 procent på bare fem kvartaler, viser Lægemiddelstyrelsens seneste opgørelse. Det var i sommeren for halvandet år siden, at de første alarmerende meldinger kom fra USA om, at hormonerne - stik imod hvad man troede - forøgede risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser som for eksempel blodpropper. 'Kvinderne bakker ud' I august i fjor kom så en engelsk undersøgelse, som viste en langt højere risiko for brystkræft, end man hidtil havde troet. I Danmark fik det salget af hormoner til at falde med 13 procent bare fra andet til tredje kvartal sidste år. »Der er helt klart en tendens til, at kvinderne bakker ud af behandlingen«, siger leder af Lægemiddelstyrelsens afdeling for bivirkninger, overlæge Doris Stenver. Ifølge Lægemiddelstyrelsen var 148.000 kvinder alene i alderen 50-64 år i 2002 i hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Lægemiddelstyrelsen har imidlertid ikke beregninger, der viser faldet i brug af hormoner fordelt på aldersgrupper og diagnoser. Tid til eftertanke De praktiserende læger oplever, at mange kvinder er blevet nervøse for at fortsætte med hormonerne i forbindelse med deres overgangsalder. »Og med god grund«, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation Michael Dupont. »Vi taler om en behandling, som vi mange år i god tro har anbefalet til en masse kvinder først og fremmest om forebyggende. Så vender det hele pludselig 180 grader, og det er en meget kedelig situation«. »Det maner til eftertanke om, at man ikke i fremtiden bør melde så massivt ud om fordele ved medicin, der først og fremmet er forebyggende. Det er mere rimeligt at løbe en risiko ved medicin, der decideret gives for at helbrede en sygdom. Forebyggende medicin derimod skal være uskadelig«, siger Michael Dupont. Større risiko En ny undersøgelse, baseret på næsten 11.000 danske kvinder, viser imidlertid en endnu større risiko for brystkræft end den, der er fundet i de internationale undersøgelser. Den danske konstaterer mellem en fordobling og firedobling af risikoen, alt efter behandlingens art. Lægemiddelstyrelsen anbefaler i dag kun hormoner til kvinder med alvorlige gener i forbindelse med overgangsalderen og kun i kort tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her