I weekenden er det slut med det hvide drys på træer og buske, da slår vejret om, og det skifter fra vinter til vådt. Desuden bliver der stor variation mellem de forskellige egne af landet. Masser af regn lørdag Lørdag bliver det regnvejr. »Der kommer masser af nedbør som regn slud og sne«, siger vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Jørn Thomsen. De østlige egne får slud og sne lørdag morgen, mens nordjyderne får slud og sne hen under aften. Lunt og blæsende Temperaturerne bliver lørdag omkring frysepunktet, men stiger søndag til omkring fem plusgrader. »Søndag bliver det tøvejr i hele landet, og samtidig blæser det op«, siger Jørn Thomsen, som også lover en nedbørrig søndag. Ifølge vejreksperten er det mest bemærkelsesværdige ved weekendens vejr, at der kan ventes større temperaturforskelle mellem landsdelene end mellem nat og dag.
Våd weekend i vente
Lyt til artiklen