10.431 ambulancer kom først frem efter et kvarter

10.431. Så mange gange var Falcks ambulancer mere end 15 minutter om at nå ud til patienten sidste år. I 2.712 af tilfældene varede det sågar mere end 20 minutter, inden de blå blink nåede frem. De mange tusinde langvarige udrykninger svarer til syv procent af alle Falcks akutte ture. Oftest skyldes ventetiden, at alle ambulancerne i området er optaget, så der må sendes bud efter blå blink i nabokommunen. Andre gange er der ganske enkelt langt at køre, selv for den nærmeste. I enkelte tilfælde skyldes den lange ventetid tæt trafik eller koks i radiokommunikationen. Ingen regler for tidsfrist Men reglerne er overholdt. For der er ingen regler at bryde. Mens brandvæsenet skal være fremme inden for 10 minutter i tæt bebyggede områder og 15 minutter i mindre bebyggede områder, er der ingen grænser for, hvor lang tid ambulancerne må være undervejs. Blot det samlede antal ture i gennemsnit holder sig inden for de 7-10 minutter, de enkelte amter har aftalt med Falck. Og det gør de. »Det er meget uheldigt og hænger ikke sammen. Det kan godt være, at ambulancerne i snit kommer ud i løbet af 8 minutter, men den hjertepatient, der skal vente i 20 minutter, er helt sikkert ikke tilfreds«, siger næstformand i foreningen af kommunale beredskabschefer, Jesper Djurhuus. Amt kræver redegørelse Nordjyllands Amt er et af de få amter, der kræver en redegørelse fra Falck, hver gang en ambulance er mere end 20 minutter om at nå frem. En gennemgang af disse redegørelser viser for eksempel, at ambulancen først nåede frem, 27 minutter efter at alarmen lød i Aalborg 28. januar lidt over halv to om natten. »Vejrtrækningsbesvær« lød meldingen. Men ambulancerne i Aalborg var optaget, og nærmeste ledige ambulance befandt sig i Pandrup omkring 30 kilometer væk. Endnu længere tid tog det sidst i november, hvor opkaldet til 112 gik ind klokken kvart over et om natten. I den lille landsby Lundby ved Nibe i Nordjylland havde en person ondt i ryggen og kunne ikke mærke sine ben. Der blev sendt bud efter ambulancen, men patienten måtte vente i 45 minutter på hjælpen. Et trafikuheld i Løgstør havde sendt alle ambulancer i området på arbejde, så hjælpen måtte hentes helt fra Aalborg omkring 40 kilometer væk. Hurtig hjælp Når det for eksempel handler om hjertestop, er hurtig hjælp altafgørende. Kommer hjælpen først frem efter 10-15 minutter, er chancen for at overleve stort set ikke-eksisterende. »Og skulle man alligevel overleve, er det næsten endnu værre, for så vil man være slemt skadet i hjernen. Jo længere tid, det tager for ambulancen at nå frem, jo større er risikoen for, at der ikke kommer noget godt ud af behandlingen«, siger Torsten Toftegaard Nielsen, overlæge og formand for Hjerteforeningen. Størst tålmodighed skal borgerne have i de tyndtbefolkede områder, hvor der er langt til det meste og altså også til den nærmeste ambulance. I for eksempel Sønderjyllands Amt kørte ambulancerne sidste år ud med fuld udrykning 7.089 gange. 940 gange var de mere end et kvarter undervejs. 230 gange mere end 20 minutter. »Hvis man bor ude på landet, må man regne med den ekstra risiko. For deres vedkommende kan jeg kun opfordre til at tage et førstehjælpskursus«, siger Torsten Toftegaard Nielsen. Jesper Djurhuus mener, at man kan undgå de lange udrykningstider ved, som man gør i f.eks. USA og Sverige, at trække på brandvæsenet. »Hvis ikke ambulancen kan nå frem i tide, bør man sende en brandbil, der er tættere på, med to mand og førstehjælpsudstyr. Det kan godt være, at ambulanceredderne er bedre uddannet end vores brandfolk, men det hjælper altså ikke så meget, når de først kommer efter 20 minutter«, siger han.