Amter forsvarer prisstigning på kollektiv trafik

Amterne afventer Trafikministeriets analyse af billetpriserne i den kollektive trafik med knusende ro. »Fra 1998 til 2002 steg taksterne uden for hovedstaden 17 procent, og i samme periode steg betalingen til vognmændene 18 procent. Kunderne har betalt for de stigende omkostninger og ikke en krone mere«, siger amtsborgmester Carl Holst (V), der er formand for Amtsrådsforeningens Miljø- og Trafikudvalg. »Så vi tager den analyse roligt. Fuldstændig roligt«. Udtalelsen falder efter en uges ophidset debat om, hvem der har skylden for et prishop på omkring 12 procent i den kollektive trafik i år. Regeringen mener, det er de amtsligt drevne trafikselskabers skyld. De mener på deres side, at prisstigningerne skyldes bortfaldet af et årligt statstilskud på 360 millioner kroner. Vil fremlægge analyse For at få klarhed over udviklingen vil trafikminister Flemming Hansen (K) inden udgangen af marts fremlægge en analyse af billetprisernes udvikling. »Når trafikselskaberne pludselig mister ti procent af indtægterne, fordi statstilskuddet bortfalder, kan det selvfølgelig mærkes«, siger Carl Holst. »Man skal jo huske, at dengang i 1997, da vi fik tilskuddet, skulle vi over for myndighederne godtgøre, at tilskuddet blev brugt til at sætte priserne ned«. I hovedstadsregionen er priserne steget 22,5 procent i perioden 1998-2002, altså lidt mere end i de øvrige trafikselskaber. Prisstigning kan mærkes Direktør Johannes Sloth, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), skønner, at denne prisstigning også følger en tilsvarende prisstigning i betalingen til vognmændene. »Vi har fornyet vognmændenes kontrakter, og prisen for buskørsel er steget fra godt 380 kroner per time til cirka 450 kroner. Det kan naturligvis mærkes«. Bag stigningen ligger blandt andet, at det statslige selskab Combus sidst i 1990'erne pressede prisen, så busselskaberne i flere år tabte eller i hvert fald ikke tjente på kontrakterne. Johannes Sloth gør desuden opmærksom på, at HUR's priser steg meget langsomt i 1990'erne. »1992-96 var det tre procent i snit, præcis som inflationen. I 1997 satte vi først priserne 3,3 procent op og så 5,9 procent ned, da vi fik statstilskuddet. I 1998 steg priserne slet ikke«. Johannes Sloth understreger som HUR's formand, Frederiksberg-borgmester Mads Lebech (K), at årets prisstigning »svarer til de 100 millioner kroner, der faldt væk i tilskud«. Afviser prisstop Carl Holst afviser at indføre et prisstop på linje med skattestoppet. »Vi har ikke behov for nye regler og rammer«. Han mener heller ikke, billettilskuddet var en succes: »Diskussionen om prisstigningen ændrer jo ikke ved det faktum, at takstnedsættelserne ikke gav den ønskede kundefremgang«.