Fogh: Våben var ikke årsag til krig

Tilbage i maj sidste år sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Folketingets Forsvarsudvalg, at Danmarks deltagelse i krigen mod Irak skyldtes landets masseødelæggelsesvåben. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lægger sagen anderledes op: »Når jeg taler om Irak og grundlaget for at deltage i koalitionsstyrkerne, så var det med udtrykkelig henvisning til, at Saddam nægtede at samarbejde«, siger statsministeren på sit ugentlige pressemøde. Tror stadig på fund af våben Sagen om forbudte våben i Irak og grundlaget for at gå i krig er igen i søgelyset efter, at chefen for våbeninspektørerne i Irak, David Kay, er trådt tilbage. Kay har begrundet sin afgang med, at han ikke tror, at våbeninspektørerne finder masseødelæggelsesvåben i Irak. Men Anders Fogh Rasmussen mener stadig, at det er realistisk at finde masseødelæggelsesvåben i Irak. »Det var en almindelig antagelse, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben. Det er også blevet udtrykt af FN. Uanset om der sker en udskiftning på chefposten, så fortsætter arbejdet med at lede efter masseødelæggelsesvåben i Irak«, siger Anders Fogh Rasmussen. Vil ikke blande sig i andres grundlag Statministeren pointerer, at han ikke kan blande sig i, hvad der har været de andre krigsførende landes begrundelse for at gå i krig. Herunder USA og Storbritannien, hvor de formodede forbudte våben i Irak var blandt hovedargumenterne. Især er presset på den britiske premierminister Tony Blair tungt. Blair skal i morgen forholde sig til konklusionerne i den såkaldte Hutton-undersøgelse, der drejer sig om den videnskabelige ekspert David Kellys selvmord. Kelly begik selvmord kort efter, at han var blevet udpeget som kilden til nogle kritiske indslag på BBC om den britiske regerings håndtering af efterretningerne fra Irak om landets forbudte våben. Danmark uvedkommende Men Anders Fogh Rasmussen slår altså fast, at Blairs problemer i kølvandet på Irakkrigen ikke har betydning for den danske debat om krigsgrundlaget.