Lokal HA-præsident sigtet for skattesnyd

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Præsidenten for lokalafdelingen af rockerklubben Hells Angels i Århus blev i dag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for groft skattesvig. Politiet i Århus kunne i går anholde den 44-årige mand efter mere end et års samarbejde med told- og skattevæsnet, hvor mandens indtægtsforhold og besiddelser har undergået en større efterforskning. Politiet beslaglagde samtidig en BMW 730 og en Harley Davidson. Nægter sig skyldig Den sigtede nægtede sig skyldig i et grundlovsforhør i Århus Byret, hvor dommeren på begæring fra anklagemyndigheden lukkede dørene. Politiet har længe haft en mistanke om, at manden har haft en større indtægt, end han har opgivet til skattevæsnet. Sigtelsen, der blev læst op under grundlovsforhøret, lyder på "medvirken til groft skattesvig på ikke under 1,5 millioner kroner". Rockerpræsidenten valgte i samråd med sin forsvarer, Anders Mygind, at kære varetægtsfængslingen til Vestre Landsret. Flere sager mod rockere I Randers har ToldSkat og kommunen i dag rejst 13 sager mod rockere efter at have undersøgt deres økonomiske forhold. I alt er der rejst krav om skat, moms og afgifter på næsten en halv million kroner. Byrådet i Randers skal på mandag godkende en aftale om samarbejde mellem kommunen, politiet og ToldSkat. I Middelfart er et medlem af Hells Angels tidligere blevet sigtet for skattesvig for 7,6 millioner kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her