Den omstridte advokat Hans Boserup fra Sønderborg har muligvis handlet i strid med god advokatskik, men hverken han eller nogen anden har begået noget strafbart i bestræbelserne på at hjælpe en stor gruppe flygtninge fra især Kosova med at få opholdstilladelse. Det konkluderer vicepolitimester Michael Graversen fra politiet i Aalborg, der i mere end halvandet år har undersøgt en mistanke om ulovlig udnyttelse af asylsystemet. Det var statens advokat, Kammeradvokaten, der på vegne af Integrationsministeriet anmeldte sagen til politiet i juni 2002. »Begrundelsen for afgørelsen er, at der efter min vurdering ikke er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold«, skriver Michael Graversen i sin afgørelse, som i går blev sendt til både Hans Boserup og statens advokat, Kammeradvokaten. Politiet indstillede efterforskningen i december. Sønderborgadvokaten er blandt andet blevet beskyldt for at presse læger til at udskrive nervemedicin, alene for at kunne dokumentere, at hans klienter var meget syge. Boserup er også blevet skudt i skoen, at han i samarbejde med en psykiater og en psykolog har fabrikeret erklæringer med opdigtede lidelser. 100 afhørt Men efter have afhørt knap 100 personer - asylansøgere, psykologer, psykiatere, læger, tolke samt personale på asylcentre - er politiet nået frem til, at der ikke er grundlag for at rejse sigtelse i sagen. »Efterforskningen har ikke påvist konkrete tilfælde, hvor der er grundlag for at fastslå, at der er foretaget bevidst uberettigede ordinationer af medicin eller afgivet bevidst urigtige udtalelser, som er anvendt i forbindelse med behandlingen af asylsager«, lyder begrundelsen for at indstille efterforskningen. Politiet oplyser dog, at flere læger, der er blevet afhørt, ikke har brudt sig om advokat Boserups stil. »Navnlig advokat Hans Boserups aktive, systematiske og målrettede henvendelser til asylsøgere og læger med henblik på ordinering af antidepressiv medicin, synes at være ganske usædvanligt for en advokat, og desuden en adfærd, som muligvis ikke er forenelig med god advokatskik«, skriver vicepolitimester Michael Gregersen. Boserup er tilfreds Hans Boserup er tilfreds med politiets endelige afgørelse. »Men jeg forstår ikke, hvorfor politiet skal have nogen mening, hvad der er god eller dårlig advokatskik. Det er ikke deres område. Jeg behandler alle mine sager på samme måde, hvad enten det er erhvervs- eller flygtningesager«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























