Christiania bliver socialt mere skæv

Christiania tilter. Med afsæt i tal og statistikker har regeringens Christianiaudvalg tegnet et faktuelt signalement af fristaden på Christianshavn, og den viser en socialt skæv bydel. Med tendens til at blive endnu skævere. »I forhold til det øvrige København har færre mennesker på Christiania en uddannelse efter folkeskolen, og den tendens bliver tilsyneladende endnu tydeligere blandt de unge«, siger afdelingschef Jacob Heinsen, Finansministeriet, der er formand for Christianiaudvalget. Den faktuelle rapport, der også beskriver områdets fysiske og økonomiske tilstand, blev færdig fredag og udgør den ene halvdel af Christianiaudvalgets betænkning om, hvordan fristaden skal gøres lovlig. Den anden halvdel indeholder en handlingsplan til at nå lovliggørelsen - plus et lovforslag - og hele komplekset er klar om en måneds tid. De økonomiske mønstre er også anderledes inden for i Christiania, hvor en tredjedel tjener deres penge ved at gå på arbejde, en tredjedel lever på en overførselsindkomst, og endelig ernærer den sidste tredjedel sig ved »anden, ikke-registreret indkomstkilde«, som det lidt teknisk hedder i rapporten. Som dog efterfølgende selv oversætter den ved at formode, at en del af disse mennesker er beskæftiget med den udbredte hashhandel i Christiania. Flere sociale børnesager Antallet af sociale børnesager er også massivt højere end i byen udenfor, og der er en klar tendens til, at flere og flere mennesker vandrer fra kontanthjælp til førtidspension - igen en streg til den skæve, sociale profil. Dertil kommer de kendte problemer med hjemløse, misbrugere og psykisk syge, som også traditionelt har fundet rum på Christiania. Beskrivelsen af fristaden som socialt mere skæv end tidligere vil Peter Post, sekretær for Christianias kontaktudvalg, kun til dels købe. »Det holder ikke, at børnene skulle have det dårligere socialt her end andre steder. Snarere tværtimod. Til gengæld er det sandt, at der på Christiania er mange skæve mennesker, som det omgivende samfund ikke kan rumme«, siger han. Rent bygningsmæssigt har Christiania haft vokseværk de sidste 15 år. Der er skudt mellem 21 og 30 procent flere huse op i de rekreative områder, som egentlig slet ikke er udpeget til bebyggelse. Til gengæld er der kun blevet 13 procent flere beboede kvadratmeter i den bymæssige del af Christiania i perioden 1989-2002, konkluderer rapporten. »Lokalplanen fra 1989 skulle ellers holde status quo i de rekreative områder med hensyn til byggeri og sørge for, at der kun blev bygget i de reserverede områder. Sådan er det ikke gået«, konstaterer Jacob Heinsen, som også med afsæt i rapporten kan konstatere, at flere områder i årenes løb er blevet privatiseret og utilgængelige for offentligheden. Fældes på detaljer Set med fristadens egne briller udgør det meste af det nye byggeri i de grønne områder ikke noget problem, fordi det er sket efter aftale med den daglige samarbejdspartner - Fæstningssekretariatet i Forsvarsministeriet. »Denne rapport er udtryk for, at der blæser helt andre vinde under den nuværende, borgerlige regering end under Nyrupregeringen. Nu skal vi fældes på hver eneste detalje«, siger Peter Post. Christiania har valgt at holde sig uden for regeringens nye udvalg. I stedet arbejder fristaden i øjeblikket med en idé om at oprette en fond, som under en eller anden form kan købe området og stå til ansvar for, at området lovliggøres. Forslaget skal mandag drøftes på fællesmødet, Christianias højeste myndighed, men umiddelbart frygter Peter Post, at der ikke er enighed om forslaget, som er udarbejdet sammen med fristadens advokater. »Det er gået for stærkt. Her på Christiania skal tingene have tid til at modnes, før de går igennem. Vi har et motto: Vi starter langsomt, og så går vi ned i tempo. Men det har vi desværre ikke tid til længere«, siger han. Frygt for den store konfrontation Sideløbende med arbejdet i regeringens Christianiaudvalg er hashhandelens hovedstrøg Pusher Street væltet, og politiet har optrappet arbejdet med at fjerne den ulovlige handel. »Politiet er meget til stede i øjeblikket, og der er en frygt og uro i Christiania for den store konfrontation. Vi beder til - om ikke af andet, så af hensyn til vores mange børn - at politiet løser opgaven uden tåregas og ballade«, siger Peter Post.