Kommunerne, amterne og staten har netop indgået rammeaftale med en række private it-leverandører, der skal levere systemer til elektronisk håndtering af sager og dokumenter i hele den offentlige sektor. Der er tale om en aftale, der sammenlagt kan løbe op i en milliard kroner, oplyser Lars Frelle-Petersen til Ritzau. Han er projektleder på 'Det Fælles Offentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt' (FESD-projektet). Han kalder aftalerne en milepæl for den offentlige forvaltning. »Nu bliver det muligt at udveksle dokumenter mellem de offentlige institutioner elektronisk, og derigennem vil vi kunne effektivisere forvaltningen, og vi vil også kunne give borgerne mere adgang til egne oplysninger. Det er hele rygraden i den offentlige administration, der bliver digitaliseret«, siger han. Digitaliseringen vil få betydning for op mod 200.000 arbejdspladser i den offentlige administration. Hvilke it-leverandører, der er tale om, offentliggøres først på tirsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























