For at undgå beskyldninger om inhabilitet har Syddansk Universitet (SDU) besluttet at bede udenlandske forskere om at fordele pengene fra finansloven til forskning i Danmark under den kolde krig. Fordelingen af de fire millioner forskningskroner har ifølge SDU's rektor, Jens Oddershede, så stærke politiske undertoner, at sagen må løftes ud af den danske forskningsverdens andedam. »Vi vil forsøge at trække det op på et niveau, der ikke handler om forbindelser og relationer i den danske debat«, siger Jens Oddershede. Danske forskere har markeret holdninger Derfor vil to ud af de tre forskere, der fra en særlig styregruppe skal fordele pengene, være fra udlandet. 'Problemet' med de danske forskere er ifølge rektoren, at stort set alle med forstand på sagen har markeret sig med klare standpunkter i den ofte ophedede debat om de danske forhold under den kolde krig. »Det gør dem ikke nødvendigvis inhabile i striks forstand, men det gør, at uanset hvad de kommer ud med, så vil der være nogen, der kunne mistænke dem for at have personlige motiver«, siger Jens Oddershede. 'Et totalt åbent opslag' Da debatten rullede under finanslovsforhandlingerne i efteråret, stod historieprofessor Bent Jensen fra SDU centralt i debatten. Forskningsordfører Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti lagde aldrig skjul på, at han foretrak Bent Jensen som leder af undersøgelsen, men det er der i dag langtfra nogen garanti for. »Det bliver et fuldstændig åbent opslag. Enhver dansker kan søge pengene, og der bliver kun krav til forskningsmæssig tyngde og relevans«, siger Jens Oddershede. Den beslutning får ikke blodet til at rulle voldsomt hos Jesper Langballe. »Jeg har faktisk ingen kommentarer til det, da jeg føler mig helt sikker på, at rektor Oddershede vil forvalte midlerne på bedste vis«, siger Jesper Langballe. Kritik af forløb Planen var at donere forskningsmillionerne til en undersøgelse om de sovjetiske Gulaglejre, men under stor tumult blev det besluttet at ændre finanslovens aftaletekst, så den i stedet skal handle om »indre konflikter under den kolde krig«. Ved samme lejlighed besluttede videnskabsminister Helge Sander (V) at gå uden om de relevante forskningsråd og i stedet sende pengene til SDU, der så fik til opgave at fordele pengene. Den beslutning udløste alvorlig kritik fra venstrefløjen og Socialdemokratiet, der beskyldte regeringen for at ligge under for Dansk Folkepartis pression for at hjælpe Bent Jensen med ekstra forskningsmidler. SF tilfreds med metode Men når det ikke kunne være anderledes, er forskningsordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) fint tilfreds med SDU's fordelingsmetode. »På den måde bliver det så uvildigt, som det overhovedet kan blive. Så er der en chance for, at undersøgelsen ikke bliver fedtet yderligere ind i det christiansborgpolitiske spil«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























