Frank Jensen: Per Stig bør gå af

Lyt til artiklen

Det er ikke kun Per Stig Møller, der bliver ydmyget i de fravalgte klip fra "Fogh bag facaden", som Ekstra Bladet kunne offentliggøre onsdag. Det er også Danmark, mener Socialdemokraternes Frank Jensen. Derfor mener han, at Per Stig Møller bør tage konsekvensen og gå af. »De klip bliver jo vist i andre lande. Vi ser en udenrigsminister, der gang på gang bliver ydmyget af sin statsminister. Det kan hverken Per Stig Møller eller Danmark være tjent med«, siger Frank Jensen til Ritzau. Troværdighedsproblem Frank Jensen mener dog ikke, at det kun er Per Stig, der har et problem med fraklippene. Offentliggørelsen skader også Anders Foghs troværdighed, fordi statsministeren har forklaret over for Folketinget, at han fik klippet i udsendelsen af hensyn til landets sikkerhed. »Det er sandt for dyden ikke særligt sandhedspræget, det Anders Fogh svarer i Folketinget. Han prøver jo at dække sig ind under, at fraklippene er lavet af hensynet til den interne beslutningsproces og forholdet til fremmede magter, men det har jeg svært ved at se«, siger Frank Jensen til Ekstra Bladet. Frank Jensen mener, at den meget omdiskuterede sekvens, hvor Per Stig Møller mener, at Tyskland taler med to tunger i spørgsmålet om Tyrkiets ønske et medlemsskab af EU, netop burde være klippet fra af hensyn til landets sikkerhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her