DR beklager offentliggørelse af fraklip

DR fulgte Anders Fogh under EU- topmødet i december 2002, men aner ikke, hvordan de bortcensurede klip er sluppet ud. - Foto: Jens Dresling
DR fulgte Anders Fogh under EU- topmødet i december 2002, men aner ikke, hvordan de bortcensurede klip er sluppet ud. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Det er en gåde for DR, hvordan båndet med de fraklippede sekvenser fra udsendelsen "Fogh bag facaden" har kunnet slippe ud til Ekstra Bladets forside. »Kildebeskyttelse er helt grundlæggende for DR. Derfor må vi naturligvis beklage over for statministeren og de andre medvirkende, at indholdet i de fraklippede sekvenser ulovligt og i strid med presseetiske prinicipper er offentliggjort i Ekstra Bladet«, siger programdirektør Lars Vesterløkke til Ritzau. Har været låst inde Båndet har været låst inde i et pengeskab i TV-byen og har kun været ude under en fremvisning i statsministeriet og DR Dokumentar. DR's teori er, at der er sket en ulovlig kopieren af båndet på et eller andet tidspunkt. »Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde tidligere har stået i en situation, hvor en ufærdig version er kopieret og kommet i hænderne på pressen. Det er ikke bare ulovligt, det er også skadeligt for DR. Derfor vil vi nu undersøge, hvordan det er sket«, siger Lars Vesterløkke til Ritzau. DR vil nu gennemgå alle procedurer for redigering af programmer for at hindre, at det sker igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her