14 borgmestre landet over meddeler allerede nu, at de ikke genopstiller, når borgerne i kommunerne til november næste år skal vælge politikere til byrådene. Det skriver nyhedsmagasinet Danske Kommuner. En af dem, der afleverer borgmesterkæden, er Kjeld Rasmussen i Brøndby Kommune, der blev borgmester første gang i 1966. »Kommunaldirektøren og jeg var enige om at melde ud, at jeg ikke stiller op til næste kommunalvalg. Det er overvejende sandsynligt, at jeg går på pension til februar 2005. Det sker af hensyn til børnebørnene, som jeg gerne vil se mere til«, siger Kjeld Rasmussen. Stiler højere En anden borgmester, der takker af, er Nykøbing Rørvigs Vagn Ytte Larsen (S). Han blev første gang borgmester i 1998. »Jeg stiler højere end borgmester. Nu satser jeg på at blive regionsborgmester, og derfor vil jeg prøve at blive Socialdemokratiets spidskandidat til et kommende regionsråd«, siger Vagn Ytte Larsen. De 14 borgmestre, der allerede nu melder ud, er imidlertid ikke de eneste, der må sige farvel til borgmesterstolen efter næste valg. Den kommende reform af amter og kommuner ventes at skære de 271 kommuner ned til omkring 100.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























