Peter Skaarup flytter den 8. marts bopæl til Frederikssund Kommune og overlader sin plads i Københavns Borgerrepræsentation til sin nuværende stedfortræder, Gunhild Legaard. Flytningen kommer, efter at Peter Skaarup er blevet anklaget for at pjække fra det lokalpolitiske arbejde. Folketingsmedlemmet fik i efteråret en næse af Københavns Borgerrepræsentation for at have indgivet falsk sygemelding til kommunen og dermed fået indkaldt sin stedfortræder til den politiske behandling af hovedstadens budget for 2004. »Jeg flytter sammen med min kæreste og har derfor købt hus i Frederikssund Kommune, og beslutningen har ikke noget at gøre med den kritik, som har været rejst af mit arbejde i Københavns Borgerrepræsentation«, siger Peter Skaarup.
Skaarup forlader Borger-repræsentationen
Lyt til artiklen