Kommunalreform for stor til én mundfuld

Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Socialdemokraterne mener, at det kan blive nødvendigt at dele reformen af kommunerne op i flere bidder, så de nye kommuner og amter samt den nye fordeling af opgaverne ikke træder i kraft samtidig fra år 2006. »Vi skal nok tænke i forskellige faser. Man skal ikke tro, at man kan sætte det i værk på én og samme dag«, siger kommunalordfører og forhandler på området, Ole Stavad, til Ritzau. Der har været lagt op til, at reformen træder i kraft 1. januar 2006, samtidig med at de siddende kommunalpolitikeres periode udløber. S frygter forringet service Men Socialdemokraterne vil med sit forslag sikre, at borgerne ikke kommer til at opleve en forringet service, når ændringerne pludselig træder i kraft. Ole Stavad forestiller sig en løbende indfasningsperiode, men har ingen nærmere idé om, hvor længe den skal vare. »Det må være sådan, at forvaltningerne fungerer, før man overflytter opgaverne«, siger Stavad. Ole Stavad påpeger, at en masse praktiske omstændigheder er uafklarede, blandt andet nye edb-systemer og omlægning af budgetter. Desuden afhænger tidsplanen af, hvordan de nye kommunale landkort kommer til at se ud, siger han. Venstre siger nej Næstformanden i Venstres folketingsgruppe, Rikke Hvilshøj, fastholder foreløbig skæringsdatoen per 1. januar 2006. Det samme gør formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre-borgmester Gedved, i Ejgil W. Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her