Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, har fået en alvorlig forskrækkelse. På vej hjem fra indkøb blev hun fredag aften påkørt af en bil, så hun måtte bringes på hospitalet, hvor hun var indlagt til i går eftermiddags. Der var tale om et hændeligt uheld, og efter skanning og flere undersøgelser fik Pia Kjærsgaard i går lægernes ord for, at hun slipper uden varige mén. Ansigtet er hævet Men uheldet har givet partilederens ansigt en slem tilredning. Blandt andet er venstre side af ansigtet præget af stærk hævelse. »Det kan slet ikke beskrives, hvordan jeg ser ud. Jeg ligner nok mest en bokser, der har fået tæv i 12 omgange, så det er ikke noget kønt syn. Jeg er meget hævet og har et øje, som jeg slet ikke kan se ud af. Men jeg er utrolig glad for, at jeg slap så heldigt«, siger Pia Kjærsgaard. Ulykken, der fandt sted på hjørnet af Liljevej og Gentoftegade nær hendes hjem, blev ifølge Gentofte Politi meldt klokken 18.47 fredag aften. Bil overholdt ikke ubetinget vigepligt Vagthavende Steen Andersen oplyser, at politiet har noteret, at Pia Kjærsgaard kom kørende på cykel, da en bil drejede mod højre trods skiltning om ubetinget vigepligt. Ved påkørslen blev Pia Kjærsgaard ikke selv ramt direkte, men kastet til jorden, da bilen ramte cyklens baghjul. »Jeg havde sådan en sælskindspels på med hætte, og den har altså taget meget af. For jeg røg direkte ned på hovedet og tog hverken fra med hænder eller noget som helst. Det har uden tvivl været mit held«, siger Pia Kjærsgaard, der måtte en tur i ambulance til Gentofte Hospital. Genoptager politisk arbejde i næste uge Hun regner med at genoptage det politiske arbejde i næste uge, men kobler fuldstændig af hele weekenden. Under alle omstændigheder skal Dansk Folkepartis leder have anskaffet sig en ny cykel, da den gamle blev »fuldstændig molesteret«. »Jeg håber, at jeg er okay i næste uge, men folk skulle nødig blive alt for forskrækket, når de ser mig i næste uge«, siger Pia Kjærsgaard, der efter eget udsagn »ligner et monster«. Pia Kjærsgaard var også i 1988 ude for et trafikuheld, der dengang endte med, at et ben brækkede tre forskellige steder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























