Nok kan der være rigeligt med fest og kulørte cocktails, men det faglige indhold på en guideskole er så udbytterigt, at 10 handelsskoler landet over nu giver firmaet Service & Co.'s guideskole det grønne stempel: Flere elever skal sendes sydpå. »Eleverne har efter deres hjemkomst arbejdet mere målrettet end inden deres afrejse. For de flestes vedkommende har der været tale om et mentalt kvantespring«, lyder en af konklusionerne i en evalueringsrapport fra de ti handelsskoler, der samarbejder om at sende eleverne på guideskole. Ikke pædagogik, men ledelse Det er guideskolens service-, salgs- og psykologifag, der gør opholdet relevant - men det er selve undervisningsformen, der begejstrer handelsskolerne. »Der bliver ikke drevet pædagogik fra lærernes side, der bliver drevet ledelse. Man taler ikke om elevernes medindflydelse, men siger: Sådan gør vi her, og derfor gør I det også. Det reagerer eleverne tilsyneladende meget positivt på«, siger handelsskolelærer Niels Wexø, der overværede undervisningen i to af de fem uger, guideskolen forløb. Her overværede han bl.a., at en af hans elever blev udelukket fra den skriftlige eksamen, fordi han kom tre minutter for sent. Lærer var skeptisk inden besøg Inden Niels Wexø besøgte guideskolen, var han skeptisk. Nu er han overbevist om, at de 84 elever, der har været på guideskole i efteråret, vil kunne se en mærkbar virkning, når eksamensresultaterne løber ind i løbet af foråret. »Jeg tror, at de bliver vanvittigt gode til at gå til eksamen, fordi de har været vant til at aflevere et velgennemtænkt stykke arbejde, selv om de er under pres«. Service & Co's direktør, Palle Højsholt, oplyser, at 160 forhåndstilmeldinger fra handelsskolerne viser, at næste skole til efteråret bliver fyldt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























