Beredskabsstyrelsen skal flytte. Forsvarsministeren meddeler senere tirsdag, at det civile beredskab skal væk fra indenrigsministeriet og i stedet høre under hans ministerium, oplyser Radioavisen. Beredskabsstyrelsen træder til i forbindelse med ulykker og katastrofer i hverdagen eller ved krigshandlinger. Styrelsen, som tidligere hed Civilforsvaret, skal forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Tilhængere: Mange skattekroner spares Kritikere frygter at en sammenlægning vil betyde, at beredskabsstyrelsen, som den er i dag, bliver helt nedlagt. Det vil nemlig betyde, at det civile beredskab bliver kædet uløseligt sammen med militæret. Tilhængerne mener til gengæld at der vil kunne spares skattekroner ved et tættere samarbejde mellem det militære og civile beredskab. Ministeren har kaldt folketingets forsvars- og beredskabsordfører til møde tirsdag formiddag, og her vil de få overbragt nyheden.
Forsvaret skal håndtere katastrofer
Lyt til artiklen