Landbruget må se sig gjort til syndebuk endnu engang. Mens det er gået godt med at reducere udledningen af kvælstof, så bliver der stadig brugt for meget fosfor til skade for miljøet. Selv om fosfor er faldet med to tredjedele i løbet af 90'erne, så ryger der stadig for meget ud i åer, søer og andre vandløb til skade for miljøet. Landbruget tegner sig for 41 procent af den samlede udledning af fosfor. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, skriver Ritzau. Ifølge Danmarks Statistik udleder industrien i dag 10 procent af fosformængden, mens husholdninger og dambrug står for 27 procent tilsammen. Tallene kommer forud for forhandlingerne om Vandmiljø III, hvor regeringen vil arbejde på, at indsatsen koncentreres om fosforudledning og gyllelugt.
Landbruget er den største fosfor-synder
Lyt til artiklen