Møns Klint skrider igen

Den lokale skovfoged pointerer, at der altid er øget risiko for skred på denne årstid. - Arkivfoto: Kim Agersten
Den lokale skovfoged pointerer, at der altid er øget risiko for skred på denne årstid. - Arkivfoto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Møns Klint er for anden gang på godt et halvt år blevet ramt af et større skred, oplyser Skov- og Naturstyrelsen til Ritzau. Skredet ved Hundevængsfald blev opdaget i går eftermiddag. Det måler 60 meter i længden, når 60 meter ud i vandet og måler to og en halv til tre meter i højden. Ingen mennesker er kommet noget til i forbindelse med skredet. Ingen øget risiko »Vi har heller ikke fundet grund til at afspærre området, da vi vurderer, at der ikke er forøget skredrisiko«, siger skovfoged Hans Christian Gravesen. Han understreger dog, at der generelt er en større risiko for skred på denne årstid på grund af de store nedbørsmængder. Gode muligheder for at finde fossiler Skovfogeden fortæller i øvrigt, at skred giver gode muligheder for at finde fossiler ved klinten. »Især i området ved det tidligere skred ved Store Stejlebjerg omkring en kilometer nordligere end det nyeste er der gode muligheder for at finde fossiler. Her har havvandet nemlig i de forløbne seks-syv måneder vasket det meste af kridtet væk, så sten og fossiler ligger blottede«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her