Måske bliver der lidt mere plads i bussen fra på mandag. Ikke fordi der er kommet flere busser, men fordi der kommer færre passagerer. Når priserne stiger på søndag, vil det få flere passagerer til at droppe den offentlige transport. Det spår både Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der står for busdriften i hovedstadsområdet, og Danmarks Transportforskning, der er et institut under Trafikministeriet. Tvivl om størrelse af frafald De er dog meget uenige om, hvor mange der vil falde fra. »Hvis vi skal følge vores tommelfingerregel omkring prisstigninger og frafald, så vil omkring fire procent droppe busserne med de nuværende taktstigninger«, siger trafikdirektør Johannes Sloth fra HUR. Hos Danmarks Transportforskning er udsigterne dog noget mere dystre for den kollektive trafik: »Ifølge en almen analysemodel for offentlig transport, så vil otte procent af passagererne falde fra, når priserne stiger godt tolv procent«, siger forskningschef Mogens Fosgerau. Hans vurdering kommer på baggrund af en stor undersøgelse, hvor man for et par år siden spurgte 13.000 danskere om deres trafikvaner. Rapporten viste også, at når folk dropper den offentlige transport på grund af prisen, så finder de som oftest ikke noget andet transportmiddel. »Tre fjerdedele vælger at blive hjemme i den situation; de dropper simpelthen det, de havde tænkt sig at gøre«, siger Mogens Fosgerau. Flere vil købe bil Undersøgelsen viser også noget om, hvem det så er, der vælger at blive hjemme, forklarer Mogens Fosgerau. »Tre gange så mange fra de laveste indkomstgrupper bliver hjemme som folk fra de øverste indkomstgrupper«. Det er altså især de fattige, der vælger at blive hjemme, når priserne stiger. Også S-togene bliver dyrere at bruge fra på søndag. »Vi er ikke særlig begejstrede for det, men HUR har altså besluttet, at priserne skal stige. Vi frygter, at det også vil betyde en passagernedgang for os«, siger Benny Wurtz, administrerende direktør hos DSB S-tog. HUR ramt af sparekrav Samtidig med at billetterne nu bliver dyrere, så lider hovedstadens trafik også af, at HUR i midten af december var nødt til at begynde på en større spareplan. En spareplan, der indebærer, at godt hver tiende bus i hovedstadsområdet forsvinder. En forringelse, der af professor i trafikplanlægning ved Danmarks Pædagogiske Universitet Otto Anker Nielsen blev klassificeret som »den største forringelse af den offentlige transport i København, siden man nedlagde sporvognene i 1960'erne«. Otto Anker Nielsen var heller ikke i tvivl om, hvad spareplanen vil betyde: »Spareplanen vil uden tvivl få flere til at vælge bussen fra, og de, der har råd, vil ofte købe en bil. Og erfaringerne viser, at når folk først har købt en bil, så er det meget svært at få dem tilbage i busserne igen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























