Staus quo. Det er den økonomiske situation for mange børnefamilier. De længeventede skattelettelser, der træder i kraft i år, giver ikke en større økonomisk frihed for mange børnefamilier, fordi prisen på børnepasning er steget. Dermed går skattelettelserne fra statskassen tilbage i kommunekassen. Det viser en undersøgelse, der er foretaget af Ugebrevet A4, som omfatter 25 af landets største kommuner. Ifølge lektor Roger Buch fra Syddansk Universitet er det dog ikke noget, der vil hidse vælgerne op. »At værdien nu viser sig at blive endnu lavere på grund af høje takster, tror jeg ikke vil overraske folk. De vil sikkert ikke en gang blive sure. Det er det, de forventer«, siger han. Skattestoppet får skylden Ifølge Ugebrevet A4 vil der i gennemsnit være mellem to og ti kroner tilbage om dagen til øget forbrug, når det er reguleret i forhold til prisstigningerne på børnepasning. I kommunerne giver man skattestoppet skylden for, at skattelettelserne ikke kommer børnefamilierne til gode. Venstres skatteordfører, Peter Christensen, er ikke overrasket over, at børnefamilierne ikke får glæde af skattelettelserne. »Det kan godt være, at børnefamilierne ikke får det store overskud i de år, hvor børnene er små. Men når de bliver større, vil der blive flere kroner tilbage i husholdningsbudgetterne«, siger han til A4. Ingen solidaritet Ifølge Socialdemokratiets skattepolitiske ordfører, Jacob Buksti, er skattelettelserne et udtryk for, at regeringen har fjernet sig fra den solidariske velfærdsmodel, hvor alle bidrager til dem, der har behov. »Nu er det dem med problemerne, der selv må betale, mens de bedre stillede og dem uden børn får den fulde fordel af skattelettelsen«, siger Jacob Buksti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























