Brugen af naturmedicin og kosttilskud verden over er nu så omfattende, at tusindvis af plantearter er i farezonen. I alt er mellem 4.000 og 10.000 plantearter truede af naturlægeindustrien, vurderer lederen af Verdensnaturfondens Internationale Team for Plantebevarelse, Alan Hamilton. Det er befolkningstilvæksten i de fattige lande og et større forbrug i de rige lande, der er baggrund for rovdriften på mange plantearter. Sjælden ginseng For eksempel er ginseng ved at være et særsyn i Korea, og lakridsrod og arnika (også kaldet guldblomme) er truet i Tyrkiet og Ungarn, der tidligere var storproducerende lande. Verdensmarkedet for urteprodukter som piller, cremer, shampoo og kosttilskud skønnes at være på omkring 120 milliarder kroner årlig, oplyser Alan Hamilton. »For 70-80 procent af verdens befolkning er naturmedicin det første valg ved sygdom, for de har ikke råd til andet«, siger han. Modefænomen I Nordamerika og Europa er markedet for naturmedicin og kosttilskud steget med omkring 10 procent årlig de seneste 10 år. »Det er kommet på mode i vores del af verden, og visse plantearter er i problemer som resultat af vores luner«, forklarer Alan Hamilton. Plantearterne som sådan vil næppe helt forsvinde, for når de bliver for sjældne, bliver det ikke rentabelt at høste dem længere. Men lokale varianter vil uddø: »De vil tage en masse genetisk information med sig i graven, der kunne blive nyttig for os senere«, siger Alan Hamilton. Institutleder på biologisk institut, Aarhus Universitet, professor Niels Peter Revsbech, påpeger, at naturen generelt er under ekstremt pres på grund af befolkningstilvæksten. »Områderne med naturlig vegetation bliver mindre og mindre. En masse arter vil uddø«, siger han Helsebranche vil rejse spørgsmål Den britiske miljøorganisation Plantlife International har netop udgivet rapporten 'Herbal Harvest With a Future'. Den angriber virksomhederne i urteindustrien for ikke at gøre nok for at gøre deres produkter bæredygtige. Formanden for den danske Helsebranchens Leverandørforening, direktør Torben Damm, siger, at man primært bruger urter og dele fra planter, der er dyrkede. »Jeg har ikke før hørt om problemet med de vilde planter, der trues med udryddelse. Men hvis det virkelig forholder sig sådan, er vi nødt til at tage det alvorligt. Jeg vil rejse spørgsmålet i vores europæiske brancheorganisation«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























