Et års tovtrækkeri mellem Venstre og det tidligere partimedlem Anders Møller er ovre.
Venstres topledelse betragter sagen som afsluttet og opgiver at kradse de 30.000 kroner ind hos Anders Møller, som partiet har givet til hans tidligere sekretær, som følte sig seksuelt chikaneret af politikeren.
»Realistisk set skal man nok ikke forvente, at vi vil gøre mere ved den her sag. Vi kan konstatere, at Anders Møller ikke vil betale, og så må man jo gøre op, om 30.000 kroner står mål med et opslidende juridisk slagsmål«, siger Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen. Indgik forliget
Han var manden, der i august 2002 indgik forliget med sekretæren og blandt andet gav hende tre måneders løn og en erstatning på 30.000 kroner.
En erstatning, som Anders Møller ikke fik kendskab til før tre måneder efter, at aftalen blev indgået og historien var blevet bragt i aviserne.
Derfor har Anders Møller gentagne gange sagt, at Venstre selv må tage ansvaret for erstatningen.
»Jeg vil meget gerne holde Venstre omkostningsfri, men jeg vil under ingen omstændigheder betale en krone, hvis det skal gives som erstatning for sexchikane«, siger Anders Møller. Jens Skipper Rasmussen, kan du forstå, at Anders Møller mener, at han ikke bør betale en erstatning, som Venstre af egen drift valgte at give til sekretæren?
»Det vil jeg ikke gå ind og vurdere. Retssagen har vist, at vi gjorde ret i at give hende en erstatning«.
I december frikendte byretten i København sekretæren for de injurieanklager, Anders Møller havde anlagt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























