Danske eksiliranere tilbageholdt i Irak

Lyt til artiklen

Op mod 20 danske eksiliranere er blandt de næsten 5.000 medlemmer af den iranske eksilorganisation Folkets Mujahediner (MKO), som USA tilbageholder på en base i Irak, oplyser den iranske paraplyorganisation for eksiliranere, Det Nationale Modstandsråd (NCRI). »Der er mellem et dusin og en snes enten danske statsborgere eller andre iranske flygtninge med danske rejsedokumenter blandt de tilbageholdte«, siger NCRI's danske talsmand, Firouz Mahvi. MKO er den største gruppe i paraplyorganisationen NCRI. Frygter udvisning til Iran De danske eksiliranere var i Irak, da USA indledte sit angreb på landet, hvor MKO har haft militærbaser. Ifølge Firouz Mahvi frygter NCRI og de danske eksiliraneres familier nu, at de skal blive udvist til Iran. Det amerikanske udpegede midlertidige regeringsråd i Irak har beordret udvisningen af MKO, som siden 1980 har været ledende i den væbnede kamp mod præstestyret i Teheran. USA har kategoriseret organisationen som en 'terroristorganisation'. MKO var neutral under krigen, og efterfølgende har USA afvæbnet eksiliranerne, som i dag befinder sig på militærbasen Camp Ashraf nordøst for Bagdad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her