Thor P. afviser kritik af skattestop

Kommunerne har råd til at holde takster til børnepasning i ro, siger finansminister Thor Pedersen (V). - Foto: Morten Langkilde
Kommunerne har råd til at holde takster til børnepasning i ro, siger finansminister Thor Pedersen (V). - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Der er luft nok i den kommunale økonomi til at holde børnefamilierne fri af prisstigninger på børnepasning. Finansminister Thor Pedersen (V) afviser på det kraftigste, at de stigende daginstitutionspriser i 2004 kan forklares ved, at kommunerne er underlagt regeringens skattestop. Der er penge tilbage »Vi styrer ikke kommunernes budgetter med skattestoppet, men ved at holde snor i udgifterne og ikke mindst væksten i udgifterne. Her har kommunerne i 2004 fået mulighed for at bruge 875 millioner kroner mere end sidste år - det svarer til en vækst på 0,7 procent«, lyder lektien fra finansministeren. Hans pointe er dernæst, at det økonomiske råderum ikke er brugt fuldt ud, når alle kommunale budgetter lægges sammen. Faktisk er der stadig 160 tilbage af de 875 millioner kroner, og dermed har kommunerne ikke brugt det økonomiske råderum fuldt ud, før de begyndte at skrue på taksterne, siger finansministeren. Lokal prioritering »Dermed må vi konstatere, at prisstigningerne er udtryk for kommunale prioriteringer. De vil hellere hente flere penge hos forældrene, og det kan vi ikke forhindre. Men det er altså hverken regeringens eller skattestoppets skyld«, siger Thor Pedersen. Skattestoppet er blevet brugt som forklaring på prisstigninger i landets 25 største kommuner, som Ugebrevet A4 har begået en rundspørge til. Beregningerne viser, at takststigningerne udhuler børnefamiliernes økonomi og gevinsten ved skattelettelsen i 2004. Ikke regeringen Det bestrider finansministeren ikke, men placerer blot ansvaret uden for regeringen. Kommunerne kan kun bruge forældrebetalingen som håndtag til at skaffe sig flere indtægter de steder, hvor taksten for børnepasning ikke i forvejen er oppe at røre ved maksimum - nemlig 33 procent af driftsudgiften i daginstitutionen. Til gengæld for at hæve prisen op til loftet på de 33 procent skal kommunen tilbyde børnepasningsgaranti, når den lille passerer seksmånedersalderen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her