Fattige kommuner skal have krisehjælp

Store dele af Danmark er så socialt og økonomisk belastet, at risikoen for et polariseret land er nærliggende. Derfor er det bydende nødvendigt med massiv støtte til yderområderne i den kommende model for, hvordan landets kommuner skal sammensættes. Risiko for at kommunestyret knækker Det mener en række kommunalpolitiske veteraner. »Får vi ikke en gennemgribende reform i en størrelse, hvor kommunerne har mindst 30.000 indbyggere, må vi indse, at Danmark og kommunestyret knækker i et A- og B-samfund. Hvis de små og fattige kommuner ikke slås sammen i store enheder, kan de ikke løse de samme opgaver som de rige«, siger næstformand i Kommunernes Landsforening (KL) Anker Boye (S). En ny undersøgelse fra Dicar - Institut for Computerstøttet Journalistik - understøtter billedet af et meget skævt land. Store områder med store problemer Analysen lister alle landets kommuner op efter økonomisk styrke og social og kulturel robusthed. Gennemgangen af blandt andet kommunernes skattegrundlag, alderssammensætning, gæld, ledige, arbejdspladser og idrætsfaciliteter - i alt 27 forskellige målepunkter - afslører afgrundsdybe forskelle mellem danske kommuner. »Det er helt rigtigt, at vi har store områder - de fylder næsten for meget til, at vi kan kalde det yderområder - med endog meget store vanskeligheder. Væksten i Danmark er ret koncentreret i hovedstadsområdet og omkring landets øvrige, få store byer«, siger Anker Boye. To fattige bliver ikke rige af at gifte sig De fattige og udsatte kommuner ligger typisk i klumper i Storstrøms, Fyns og Vestsjællands Amter, så en sammenlægning med en rig nabokommune er ikke geografisk muligt. Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amter topper opgørelsen. I undersøgelsen kåres Allerød, Lejre og Søllerød som de mest attraktive kommuner, mens bunden udgøres af Ravnsborg, Korsør og Nakskov. »Man siger ganske vist, at to fattige ikke bliver rige af at gifte sig. Men når kommuner kommer op i en vis størrelse, opnår de større økonomisk bæredygtighed. Der er simpelthen flere skuldre til at bære byrderne«, siger Anker Boye. Derfor lægger han stærk vægt på, at regeringens Strukturkommission i sin betænkning, der offentliggøres i morgen, anbefaler et mindstemål på 30.000 indbyggere per kommune. KL: Behov for udligningsreform Ud over en sammenlægning i stor skala skal en ny udligningsreform - som fordeler pengestrømmene mellem rige og fattige kommuner - i højere grad tilgodese de fattige kommuner. »To forskellige udgaver af kommunestyre for henholdsvis rige og fattige vil være ulykkeligt og udemokratisk. Vi skal rette op på skævhederne med en ny udligningsreform, som i højere grad flytter penge til de områder, som har det svært«, siger formand for KL, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), der samtidig nøjes med at konstatere, at de mindste kommuner skal være større. At hjælpen i nogen grad er på vej, tyder modellerne i den kommende udligningsreform på. Indenrigsministeriet offentliggør mandag forslag til en reform, og her beskrives flere muligheder for at tilgodese de fattige kommuner. Det Skæve Danmark har håb Borgmester Flemming Eskildsen (V), der er formand for de 103 fattige kommuner i Det Skæve Danmark, hilser den bebudede reform velkommen: »Jeg håber, det er slut med den omvendte Robin Hood«.