Både Folketingets venstre- og højrefløj er tilfredse med, at beboerne på Christiania selv har nedrevet hashboderne i Pusher Street. Ifølge christianitterne er det pusherne selv, der har taget den overraskende beslutning om at rage boderne ned. »De blev enige om, at de ikke ville tage ansvaret for den krig, de kunne starte«, forklarer Pernille Hansen fra fristadens informationskontor. Hashhandel skal væk Justitsminister Lene Espersen (K) understreger, at »det er regeringens klare holdning, at den åbenlyse hashhandel på Christiania skal bringes til ophør«, og at dette er hovedmålet for politiets indsats på området. »Det er da glædeligt, hvis det forholder sig sådan, at christianitterne nu selv gør op med Pusher Street og hashhandlen. Politiet vil fortsat følge udviklingen tæt, og jeg ser frem til at se, hvad der kommer ud af christianitternes egen indsats på området«, siger Lene Espersen. Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Morten Bødskov, håber, at rydningen af Pusher Street kan skabe en mere nuanceret debat om fristadens fremtid. »For mig har Pusher Street været hovedproblemet i hele diskussionen om Christiania. Det er jo uacceptabelt med et åbenlyst salg af ulovlige stoffer, ligesom salget har tiltrukket en alvorlig kriminalitet. Samtidig har beboerne på Christianshavn været plaget af det særlige klientel, som Pusher Street tiltrak. Så det er bestemt en meget, meget positivt beslutning, som forhåbentlig betyder, at vi kan få en debat om Christiania i et normalt toneleje«, siger Morten Bødskov. Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod, advarer dog om, at hashhandlen blot risikerer at flytte andre steder hen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























