Staten er i færd med at krænke grundloven ved planlægningen af en eventuel jernbane mellem København og Ringsted. Det advarer professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, om. Han mener, at staten har uorden i papirerne, når den har givet 300 hus- og grundejere besked på, at de ikke må udvide eller ombygge deres huse, fordi deres ejendomme skal eksproprieres, hvis jernbanen måske bygges en gang ad åre. Flere juridiske problemer »Sagen rejser flere principielle juridiske problemer. Der gribes ind i den private ejendomsret på grundlag af en politisk aftale, mens grundloven forudsætter en af Folketinget vedtaget lov. Og en sådan foreligger ikke«, fastslår Peter Pagh. I efteråret gik brevet ud til hus- og grundejerne om, at deres ejendomme ikke må ændres væsentligt i de kommende år, fordi der kan blive behov for at bygge en ny jernbane fra København over Køge til Ringsted. Banebyggeriet er dog ikke besluttet endnu. Men Trafikstyrelsen ville med beskeden hindre grundene i at stige i pris, så en eventuelt kommende statslig ekspropriation bliver endnu dyrere. »Problemet er bare, at vi kun har at gøre med et principielt indgreb fra Folketinget, hvor ministeren kun er blevet bemyndiget til at undersøge og projektere byggeriet. Alligevel er det indgribende over for det enkelte individ - selv om der er ikke nogen konkret anlægslov endnu«, påpeger Peter Pagh. Trafikministeriet forsvarer beslutning Han mener, at de såkaldte arealreservationer også kan være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions beskyttelse af den private ejendomsret. En af beboerne i området er Mette Markes Jepsen. »Jeg kan godt forstå, at man er nødt til at udvide togforbindelserne. Men her laver man en arealreservation uden at vide, om projektet bliver til noget, eller om det opgives«, siger hun. I et skriftligt svar til Politiken påpeger Trafikministeriet, at ordet »arealreservationer« er nævnt i bemærkningerne til loven om projektet. Det mener Peter Pagh »slet ikke er tilstrækkeligt«, for det kræver en lov.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Vi klager! Ja, men det gjorde vi også i gamle dage
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce