Ringere hjælp til at føde børn

Når en højgravid kvinde rødmosset og gispende har åbnet sig fire centimeter og har regelmæssige veer, så er hun i fødsel og bør have en jordemoder ved sin side. Langtfra alle Danmarks 33 fødesteder lever imidlertid op til dén anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. På hver femte fødested har kvinderne under 50 procents chance for, at jordemoderen er til stede under hele den aktive fødsel. »Hver tredje af samtlige fødende - altså over 20.000 kvinder om året - kan ikke regne med at have permanent assistance fra en jordemoder«, siger - og beklager - Lillian Bondo fra Den Almindelige Danske Jordemoderforening. Hun siger, at det er dokumenteret, at fødsler forløber hurtigere og med færre komplikationer, hvis der er professionel hjælp ved sengekanten. Ideel målsætning Formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), betegner anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen som en ideel målsætning. »Fødsler er et af de områder, hvor man ikke kan planlægge, for de kommer i klumper. Hvis vi normerer til den værst tænkelige situation, så er der ikke jordemødre nok«, siger Bent Hansen. Han fastslår, at amter og sygehuse bliver presset på økonomien, men selv om der bliver sparet, så foregår fødslerne på »betryggende« vis. Røffel fra Løkke Ikke desto mindre får de amter, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens ambitioner, nu en røffel, oplyser indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) over for Folketingets Sundhedsudvalg. Eller som det hedder på ministerie-sprog: »Sundhedsstyrelsen vil påpege de dele af retningslinjerne, som ikke efterleves i alle amter«. Hvis amterne skal »sikre en kontinuerlig tilstedeværelse under fødsel«, så kræver det uddannelse af flere jordemødre - og det tager tid. Undervisningsministeriet har besluttet at oprette et nyt uddannelsessted i 2005 som supplement til skolerne i København og Aalborg. Mens Lillian Bondo hæfter sig ved, at antallet af jordemødre (inklusive ledere) er faldet fra 980 i november 2001 til 914 i august 2003, så fremhæver ministeren nogle andre tal: Lars Løkke Rasmussen mener, at antallet af jordemødre er steget fra 699 i 1983 til 1.088 i 2001. I samme periode er antallet af fødte børn vokset fra 50.000 til 65.000. Hvor en jordemoder i starten af 1980'erne hjalp 73 børn til verden, så ydede hun i 2001 hjælp til 60 mødre. Undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er meget stor forskel fra fødested til fødested: fra 40 til 70 fødsler om året per jordemoder. Undersøgelsen viser også, at amterne sparer på kontakten mellem kvinder/forældre og jordemødre både under graviditeten - herunder fødselsforberedelse - og på samtaler efter fødslen. For eksempel anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der bør være syv undersøgelser før en fødsel, men 5-6 seancer er det mest normale. Tre store fødesteder med i alt over 10.000 fødende har netop fra nytår stoppet tilbuddet om fødselsforberedelse. »Notatet viser, at vi har evig ret, når vi siger, at det går tilbage med serviceniveauet. Forholdene bliver stadig ringere«, siger Lillian Bondo fra Jordemoderforeningen, der skønner, at der er behov for 100-125 ekstra jordemødre, hvis alle fødende skal have ret til hjælp under selve fødslen. Under en debat i Folketinget i maj var der tæt på at være flertal for at sikre kvinderne den ret, men forslaget blev udskudt ved, at Lars Løkke Rasmussen lovede at undersøge tingenes tilstand. Forslag fra Barfod »Det ser værre ud end forventet«, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Line Barfod, der nu vil genfremsætte sit lovforslag fra maj. Dengang sagde kun Venstre og de konservative, at de ville stemme imod. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, siger, at hun vil se Enhedslistens konkrete forslag, inden hun tager stilling. »Men selvfølgelig skal fødende have betryggende hjælp. Hvis det var mig selv, der skulle føde, så ville jeg være utryg ved ikke at have ekspertise«, siger hun.