Roskilde: Nej til ny region med naboamter

Lyt til artiklen

Roskilde rykker mod hovedstaden. Hovedparten af borgmestrene i de 11 kommuner, der udgør Roskilde Amt, afviser at blive del af en ny region, der består af de nuværende Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Det skriver Dagbladet Roskilde. Dermed tager kommunerne afstand fra det udspil om en reform af det administrative danmarkskort, som Strukturkommissionen fremlægger på fredag. Ifølge kommissionen skal de nuværende 13 amter laves om til mellem 3 og otte større regioner. Formanden for Amtsrådsforeningen og borgmester i Roskilde Amt, Kristian Ebbensgaard (V), har meldt ud, at han støtter en fremtidig stor region i midtsjælland, bestående af de tre amter. En af modstanderne mod den plan er borgmester i Roskilde, Bjørn Dahl (V). »Jeg er lodret uenig« »Jeg er lodret uenig. Kommunerne i Roskilde Amt er orienteret mod Hovedstadsområdet. For at sige det mildt er der ikke mange borgere i Roskilde, som orienterer sig mod Vest- og Sydsjælland«, siger Bjørn Dahl med støtte fra blandt andre borgmester Torben Hansen (S) i Køge. Kommuneforeningen i Roskilde Amt har på et møde for nylig vedtaget, at amtet skulle orientere sig mod hovedstaden frem for mod amterne syd og vest for Roskilde. Derfor undrer det Lejres borgmester Jens Hald Madsen (V), at Kristian Ebbensgaard nu taler om en storregion midt i Sjælland. Hvalsø, Ramsø og Solrød foretrækker også at danne region med hovedstaden, men borgmester René Milo (V) i Greve og kollegaen i Skovbo Ole Hansen (V) godt kan forestille sig en region i midtsjælland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her