Universiteter skal ruste sig til fremtiden

OECD har taget et grundigt kig på det danske universitetssystem. Her er det Aarhus Universitet. Foto: Thomas Borberg
OECD har taget et grundigt kig på det danske universitetssystem. Her er det Aarhus Universitet. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Generelt er der ros til de danske universiteter, men universiteterne skal gå igang med at indføre reformer, hvis de skal være klare sig i den fremtidige internationale konkurrence. Det er en af de anbefalinger OECD kommer med efter at have gransket det danske universitetssystem, skriver Ritzau »De danske universiteter må forbedre sig og sikre, at de ikke bliver ladt tilbage. Der er ikke råd til at stå stille. I 20 ud af 25 OECD-lande er man igang med reformer, som vi foreslår, og her ligger Danmark i midten«, siger Tony Clark, der har deltaget i OECD-panelet. Vi kan gøre det bedre Samlet er der en del ros til både universiteter og nyere initiativer fra regeringen - men der er samtidig en række råd til, hvordan man kan få sat mere fart på udviklingen. »Det er glædeligt, at rapporten som helhed ligger på linie med regeringens anbefalinger. Men panelet peger også på områder, hvor vi kan gøre det bedre«, siger videnskabsminister Helge Sander (V) til Ritzau. Studerende skal være hurtigere En af de ting, der bekymrer OECD-panelet er de danske studerenes frafald fra studierne. Ifølge rapporten når kun 18 procent af en årgang at komme ind på en universitetsuddannelse, og kun 13 procent af en årgang ender med at få en uddannelse, hvilket OECD-panelet betegner som "meget skuffende". Det sker på trods af at Danmark er det land, der giver mest i uddannelsesstøtte. OECD gør også opmærksom på, at de danske studerende bliver for sent færdige med deres uddannelse. OECD opfordrer regeringen at udtænke nogle modeller, som kan give de studerende et større incitament for at blive hurtigere færdige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her