En 38-årig kvinde er fængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg, efter at hun ifølge politiet stak en 48-årig mand med en kniv. Kvinden nægter sig skyldig, men kærede ikke fængslingen til landsretten. Politiet anholdt i første omgang også en mand i forbindelse med knivstikkeriet. Mand løsladt efter afhøring »Men han blev løsladt efter endt afhøring, da vi var overbeviste om, at han ikke havde deltaget i volden mod den 48-årige«, siger kriminalinspektør Lorenz Matzen, Ribe. Volden foregik i kvindens lejlighed på Baungårdsvej i Vejen. Offeret fik perforeret en lunge, men var fredag uden for livsfare.
Kvinde fængslet efter farligt knivstik
Lyt til artiklen