Skattestoppet kommer efter alt at dømme ikke til at fortsætte uændret efter næste valg. Dansk Folkeparti vil inden næste folketingsvalg forhandle med regeringen om at ændre skattestoppet, så det skrues sammen på en måde, der tilgodeser mennesker i bunden af indkomstskalaen, skriver flere medier lørdag. Partiet vil have ændret fastfrysningen af afgifterne og lade ejendomsværdiskatten på boliger regulere op, så skattesystemet samlet set bliver til større fordel for de svageste. »Isoleret set er skattestoppet i dets nuværende udformning mest til gavn for de bedst stillede«, siger Kristian Thulesen Dahl, finansordfører DF, til Information. DF vil ikke give ubetinget støtte til V Som eneste parti i Folketinget har Dansk Folkeparti hidtil accepteret skattestoppet som udgangspunkt for enhver forhandling, hvilket har sikret DF hovedrollen i regeringens økonomiske politik, men efter næste valg er det slut med den ubetingede støtte. Det nuværende skattestop er defineret på en måde, så regeringen bortset fra enkelte EU- eller miljørelaterede undtagelser - ikke må hæve skatter eller afgifter, der opkræves i kroner eller procenter. Med den definition fastfryses og udhules skatter og afgifter langsomt, fordi de ikke følger den almindelige pristalsudvikling. Og det er problematisk, mener DF´s finansordfører ifølge Dagbladenes Bureau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























