Hver anden dansker har et nytårsforsæt

Så er det atter sæson for de gode intentioner. Inden klokken slår tolv onsdag aften, og et nyt og friskt år begynder, vil knap hver anden dansker have sat sig et nytårsforsæt. Smøgerne skal (igen) lægges på hylden, kondiskoene skal (atter) findes frem og bruges til det, de engang var købt til, mens chokoladen (på ny) bliver bandlyst. For en kortere eller længere periode i hvert fald. Flere mænd laver løfter For lige så gode intentionerne er, lige så svært er det at holde nytårsforsættet, når først januar er begyndt, og det nye år viser sig at ligne det forgangne år til forveksling. Faktisk er det kun én ud af tre, som formår at overholde forsættet. Det er virksomheden Habitmanager, der sammen med analyseinstituttet GfK, har spurgt danskerne, om de opstiller nytårsforsætter, og i hvor høj grad de er i stand til at overholde dem. Spørgsmålene er stillet som led i en større analyse af danskernes vaner og uvaner. Undersøgelsen viser, at 48 procent af kvinderne laver nytårsforsæt, mens kun 43 procent af mændene indgår en nytårsaftale med sig selv. Derimod er mændene bedre til at holde nytårsforsætterne - 37 procent af mændene svarer, at de har overholdt forsættet, mens det tilsvarende tal for kvinderne er 27 procent. Børnefamilier laver flere løfter Desuden fremgår det, at det især er småbørnsfamilierne, der lover sig selv og hinanden bod og bedring. Hos personer med børn i alderen 0-6 år har 52 procent sat sig et nytårsforsæt. »Når man laver et nytårsforsæt, gør man det for at bryde en vane. Det, vi oplever, er, at nytårsforsætterne bliver mere og mere værdibaserede - de går fra at handle om cigaretter og motion til at dreje sig mere om familieliv, lykke og tolerance. Måske er det derfor, at flere kvinder og småbørnsfamilier laver nytårsforsæt«, siger partner i Habitmanager Torben Wiese. Habitmanager er en virksomhed, der hjælper andre virksomheder med at ændre vaner, så de ikke gror fast i gamle handlingsmønstre. Ud fra devisen 'hvis det du gør ikke er godt nok, så gør noget andet', får de erhvervslivet til at lave og overholde nytårsforsætter for deres virksomhed. Eller bryde begrænsende vaner, som Torben Wiese kalder det. »Vi hjælper virksomhederne med at lave et vanetjek i virksomhederne for at gøre dem mere forandringssøgende. Det er ikke kun et succeskriterium at være stor. Som virksomhed skal man også kunne omstille sig for at klare fremtidens pres«, siger Torben Wiese.