Danskerne er blevet mere bekymrede for miljøet, siden Anders Fogh Rasmussen (V) for to år siden blev regeringschef i Danmark. Antallet af danskere, der mener, at det offentlige bruger for få penge på miljøet, er mere end fordoblet på to år,viser tal fra Aalborg Universitet. Andelen af danskere, der nævner miljøet, når de bliver spurgt, hvad politikerne først og fremmest skal tage sig af, er steget siden 2001. Således er antallet af danskere, der mener, at regeringen bruger for få penge på miljøet, steget fra 18 procent i 2001 til 44 procent i 2003. »Der er sket et holdningsomslag på miljøområdet, og på den måde er danskernes miljøbevidsthed blevet styrket i de seneste to år«, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Center for Sammenlignende Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet.
Danskerne bekymrer sig mere om miljøet
Lyt til artiklen