Sen lægehjælp til syge øboere

Hverken færgen eller en helikopter nåede frem til Strynø i tide. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Hverken færgen eller en helikopter nåede frem til Strynø i tide. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

To dødsfald i weekenden på den lille ø Strynø syd for Fyn medfører, at redningstjenesten til de mindre øer omkring Fyn nu bliver revurderet. Borgmester Johan Norden (S), Rudkøbing, vil i Fyns Amt igen rejse spørgsmålet, om det er muligt med et helikopterberedskab i stedet for det eksisterende færgeberedskab, når beboere på småøerne bliver akut syge og kræver hurtig behandling på et sygehus. Lægebehandling forsinket I weekenden døde en 66-årig beboer på Strynø efter en blodstyrtning i lungerne. Hverken færgen eller en helikopter nåede frem til øen, så han kunne få rettidig lægebehandling. Senere døde mandens 90-årige moder, der var på besøg på øen, formentlig i chock over sønnens død. Borgmester Johan Norden vil bede amtet om at undersøge, om det er muligt at etablere et helikopterbeskab. Betaler 60.000 kroner om året »Vi betaler i forvejen 60.000 kr. om året, for at færgen kan sejle med kort varsel i tilfælde af ulykke eller akut sygdom. Hvis vi og de andre økommuner lagde pengene sammen, kunne der måske skaffes penge nok til et helikopterberedskab«, siger Johan Norden. Han tilføjer, at der altid vil være en større risiko for en langsommere service, når man bosætter sig på en lille ø. Strynø har cirka 200 indbyggere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her