En engel står i vejen for prinsessen

- Foto: Jakob Ehrbahn
- Foto: Jakob Ehrbahn
Lyt til artiklen

'Dåbens engel' har siddet foran alteret i Vor Frue Kirke i 164 år. Men i foråret 2004, nærmere bestemt 14. maj, sidder hun i vejen. Den dag vil kronprins Frederik og Mary Donaldson vandre op til alteret, og så er det ikke så godt at skulle gå uden om en engel. Særlig ikke, når man bærer et langt slæb, hvis designer ikke har taget højde for eventuelle engle på brudens vej. Engel kan flyttes Marmorenglen, der bærer døbefonten formet som en muslingeskal i sine hænder, er skænket af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen som gave til kirken i 1839. Selv om hun er tung, kan det lade sig gøre at flytte hende, for hun står løst på gulvet midt i koret. Ansigtet smiler et ganske lille, roligt, forventningsfuldt smil. Men det er ikke sikkert, at hun kommer til at sidde i første parket til næste års kongelige bryllup. Menighedsrådet afgør på et møde 20. januar, hvorvidt englen skal flyttes midlertidigt til ære for de kongelige. Domprovst: Intet problem Kirkens domprovst, Anders Gadegaard, mener ikke, det er noget problem at rykke englen: »En døbefont hører til i kirken, men ingen siger, hvor den skal stå. Dåben er hellig, men ikke døbefontens placering«. Han understreger, at flytningen stadig kun er noget, hoffet overvejer. Formand for Vor Frue Sogns menighedsråd Karsten Fledelius ser heller ikke umiddelbart noget problem i at flytte englen for en dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her