Medicinpriser på himmelflugt

På trods af ti års forsøg på at stoppe udgifterne til medicin fortsætter de deres himmelflugt. Amternes udgift til medicin er på bare fem år steget med næsten to milliarder kroner eller 50 procent. Hvis udviklingen fortsætter, vil samfundets udgifter til medicin stige med 60-70 procent frem til år 2010 og dermed lægge beslag på en tredjedel af den stigning i de offentlige udgifter, som regeringen har afsat plads til, viser beregninger fra Amtsrådsforeningen. »Det er de udgifter, der er sværest at styre indenfor sundhedsområdet overhovedet«, siger amtsborgmester Bent Hansen (S), der også er formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg. Flere får dyrere medicin Stigningen skyldes både, at den enkelte patient tager mere medicin, at der i alt er flere, der bruger medicin, og at der er kommet en række nye og dyrere lægemidler på markedet. Nogle gange ligner de nye de gamle bortset fra prisen, påpeger professor Kjeld Møller Pedersen fra Institut for Sundhedstjenesteforsning på Syddansk Universitet. »Der er en række af den type eksempler. Der kan være ganske ubetydelige forskelle i præparater, der er næsten ens, og hvor prisen er den største forskel«, siger han. Penge at spare på blodtryksmedicin Et eksempel er medicin mod forhøjet blodtryk. Sidste år solgte apotekerne for 266 millioner kroner af midlet amlodipin, som kom på markedet i 1995, og som målt i kroner var det mest solgte lægemiddel. Både amerikanske, svenske og norske undersøgelser har vist, at der kan spares store millionbeløb, hvis en del af patienterne i stedet blev behandlet med et gammeldags thiazid-præparat, som kun koster en tiendedel, men som virker lige så godt på forhøjet blodtryk. Samlet vil samfundet kunne spare op mod en halv milliard kroner ved at vælge det billigste lægemiddel i stedet for det dyreste, når to præparater er næsten ens, mener Jens Peter Kampmann fra Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen. Nyt forslag på vej Som et led i forsøget på at få styr på medicinudgifterne arbejder instituttet på til foråret at fremlægge de første lister, som anbefaler lægerne at vælge økonomisk fornuftigt, når de udskriver medicin. Til foråret skal et nyt udvalg, som regeringen og Amtsrådsforeningen har nedsat, også fremlægge nye forslag til at begrænse stigningen i medicinudgifterne. Har holdt priserne i ave De sidste 10 år har regeringen og amterne gjort en række forsøg på at få styr på medicinudgifterne. Uden at det har bremset stigningen. Indsatsen har dog ikke været forgæves, mener Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. »Som jeg tolker initiativerne, har de holdt priserne i ave. Hovedforklaringen i dag er, at der udskrives mere medicin«, siger han.