Grønlands landsstyre vil sende 600 garvede lammeskind til en værdi af 125.000 kroner til ofrene for jordskælvet fredag i den iranske Kerman-provins. Pelsvirksomheden Great Greenland har produceret skindene, og landsstyret har fået lov til at købe dem til en særlig lav pris på grund af det gode formål. 'Vi er en del af det internationale samfund' »Grønland er ikke et af de rigeste lande, men vi skal hjælpe, fordi vi er en del af verden. Og med hjælpen markerer vi samtidig vores ønske om en selvstændig udenrigspolitik: At vi er en del af det internationale samfund«, siger landsstyremedlem for udenrigsanliggender Josef Motzfeldt til Ritzau. Landstingets finansudvalg skal først formelt bevilge pengene, men Josef Motzfeldt håber, at det vil ske hurtigt. Derefter skal landsstyret forhandle med Air Greenland om transport af skindene til Europa, så en hjælpeorganisation kan transportere dem videre til jordskælvsofrene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























