Branden på Nordsømuseet i Hirtshals for en uge siden opstod, fordi håndværkere lod en olievædet klud ligge på gulvet i museets café. Politiets tekniske undersøgelser har vist, at der opstod en selvantændelse i forbindelse med oliebehandling af gulvet i cafeen, oplyser Nordsømuseet. Klud gennemvædet af linolie Det var en klud gennemvædet af linolie, der lå midt i museets café, som andtændte, hvorefter branden hurtigt spredte sig. »Det er vidnernes forklaringer, de tekniske undersøgelser og udelukkelsesmetoden, der gør, at vi kan konkludere det«, siger lederen af efterforskningen Ole Thomsen fra Hirtshals Politi til DR Nordjylland. Museets egne folk olierede gulvet Kriminalteknisk afdeling i Aalborg og en elsagkyndig har været med til at finde årsagen til branden. Det var Nordsømuseets egne folk, der olierede gulvet i Cafeteriet på stedet. Hverken Ole Thomsen eller Beredskabschef i Hirtshals, Mogens Pedersen, vil endnu udtale sig om, hvorvidt et sprinkleranlæg kunne have reddet Nordsømuseet. To år før museum er genopbygget Den voldsomme brand betyder, at der vil gå to år, før museet står fuldt genopbygget. Fra 26. december er der adgang for gæster til de dele af museet, der ikke blev beskadiget af branden - herunder sælariet. Forleden viste det sig, at den enorme og kostbare akvarietank med de 42 centimeter tykke glasruder er mindre beskadiget end først antaget. Oceanarium er Europas største akvarium, har prinsesse Alexandra som protektor og rummer tusindvis af fiskearter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























