En mandlig beboer på et herberg i Odense har tilstået i et grundlovforhør, at han har stukket en kvinde på herberget med kniv, så hun døde af sine kvæstelser, oplyser politiet. Den 40-årige mand sigtes for drab, men erklærer sig alene skyldig i vold med døden til følge. Dommeren har varetægtsfængslet manden indtil 20. januar. Det var ansatte på herberget i Benediktsgade, som slog alarm om forbrydelsen ved to-tiden i nat. Den 37-årige kvinde lå på en trappe blødende fra et knivstik i halsen. Hun var død ved ankomsten til Odense Universitetshospital. Tilsyneladende havde de to haft et forhold.
Mand fængslet for drab på herberg
Lyt til artiklen