Soldater fra Den Danske Bataljon i Irak var tirsdag to gange i ildkamp med irakere, da de kom i klemme i en lokal stammefejde. Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK). Klokken 16.37 lokal tid kom der meldinger om en stammefejde seks kilometer øst for den danske lejr, Camp Eden. En patrulje blev sendt ud for at observere, hvad der foregik, men da patruljen nærmede sig, blev den beskudt og måtte besvare ilden. Stammefejde bevægede sig nordpå I løbet af eftermiddagen bevægede stammefejden sig nordpå. Her var en dansk pansret ambulance og to pansrede mandskabsvogne kørt fast i mudderet, da det havde regnet kraftigt. Mens arbejdet stod på blev soldaterne "fanget " i stammefejden og igen direkte beskudt. Soldaterne besvarede ilden og frigjorde sig så hurtigt, det kunne lade sig gøre. Ingen danske tab - tab blandt irakere er uvist Ingen danske soldater kom noget til under skudepisoderne, og klokken 18.17 var alle danske enheder og køretøjer tilbage i lejren i god behold. Bataljonen undersøger i øjeblikket, om der er tab på irakisk side.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























