Høj brandfare i juledagene

Et væltet stearinlys. En gnist på et knastørt juletræ. Eller en lidt for eksplosiv bordbombe til nytårsmiddagen. Tre forskellige scenarier, som hver især er medvirkende til, at antallet af brande - små eller store - i de danske hjem eksploderer hvert år omkring jul og nytår. Ifølge Forsikringsoplysningen, som er forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste, er risikoen for at opleve en brand i hjemmet fire gange så høj i denne uge som i en almindelig uge. Syv gange så mange brande som normalt I alt forventer Forsikringsoplysningen cirka 1.640 brande i denne uge mod 410 på en 'normal' uge. Næste uge bliver endnu værre, for her forventes hele 2.870 brande eller godt syv gange så mange som normalt. Hertil kommer de brande, hvor de uheldige ikke indberetter skader, fordi de ikke er forsikrede. »Jeg er lidt pessimistisk i år, så jeg har sat tallet højere end sidste år, hvor jeg havde forventet omkring 20 procent færre brande, end der reelt blev. Men forskellige ting spiller ind, for eksempel hvis magasiner og blade laver farlige idéer til borddækning, så kan det påvirke statistikken. For en måneds tid siden foreslog et dameblad, at man pyntede julebordet som et halmbord. Det er altså ikke særlig smart, hvis folk følger sådanne idéer, fordi det kræver ekstra opmærksomhed«, siger konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen. To døde efter brand Senest indtraf en alvorlig brandulykke i Hasle i den vestlige del af Århus natten til juleaften, da der udbrød brand i en treetagers villa. Branden var så voldsom, at taget og noget af etagekonstruktionen faldt ned, mens slukningsarbejdet foregik. Villaen blev benyttet til værelsesudlejning, og de to omkomne befandt sig på første sal, da de blev overrasket af branden. »Indtil videre kender vi ikke brandårsagen, og det er heller ikke sikkert, at vi kommer til at kunne sige det med sikkerhed, for der er utrolig brændt derinde. Der er ingen umiddelbare tegn på, at branden skulle være påsat, det ser ud til at være et uheld«, siger vicekriminalkommissær Allan Aarslev fra Århus Politi. Selvhjælp Heldigvis udvikler de færreste brande sig så dramatisk, at det bliver nødvendigt at ringe efter brandvæsenet. »Folk når selv at slukke syv-otte ud af 10 brande. Men igen, der skal meget lidt til, så folk bør virkelig bruge deres sunde fornuft. Det er ikke så ualmindeligt, at en hundehale har væltet et stearinlys, som så har sat ild til et sofabord«, siger Christian Skødt. Hos Københavns Brandvæsen oplever man skønsmæssigt ét tilfælde om dagen fra midt i december måned, hvor man må rykke ud til en brand, som er forårsaget af juledekorationer o.l. »Vi havde en lejlighedsbrand juleaften på grund af en juledekoration. Der var ingen i lejligheden, så lyset må være blevet efterladt tændt. Det oplever vi relativt ofte«, siger vagthavende brandinspektør Claus Schmidt. Han oplever ikke, at julen er mere travl for brandvæsenet end normalt. Hos Beredskabsstyrelsen har man derimod tre gange så mange udrykninger til brande som normalt omkring juleaften. Og sidste nytår måtte Beredskabsstyrelsen rykke ud over 160 gange nytårsaftensdag og 1. januar, hvilket er næsten seks gange så mange som normalt.