Der er ingen klækkelig ekstrabetaling på vej til de murere, der har været med til at bygge det nye kunstmuseum i Århus, Aros. SiD har tabt en voldgiftssag til Dansk Byggeri om murerarbejdet, og dermed må både fagforbund og murere vinke farvel til en efterbetaling på over 220 kroner pr. kvadratmeter. Hos Dansk Byggeri glæder vicedirektør Børge Elgaard sig over kendelsen. Dansk Byggeri tilfreds »Det er dejligt, at vi har fået en kendelse for, hvor meget man kan voldtage akkordprisen på murerarbejde«, siger vicedirektør i Dansk Byggeri Børge Elgaard. Murerne havde indgået en aftale med arbejdsgiveren Hans Ulrik Jensen Entreprise om en akkordløn på 113 kroner pr kvadratmeter. Men SiD mente, der var tale om en særlig slags murerarbejde kaldet kvaderfuger, og det burde takseres til en kvadratmeterpris på 340 kroner. Gruppeformand for SiDs bygningsarbejdere, John Larsen, siger, at SiD ikke synes om voldiftssagens kendelse, men at forbundet vil rette sig efter den.
SiD taber sag om løn til murere
Lyt til artiklen